Amagerbro Helhedsplan 2018-2021

Landsbyggefonden har godkendt Boligforeningen VIBO, DFB, FSB og HABs ansøgning om økonomisk støtte til at fortsætte den boligsociale indsats på Amagerbro i årene 2018-2021. Forud er gået godkendelse i 14 almene boligafdelinger og i Københavns Kommune.

Amagerbro Helhedsplan skal medvirke til at:
1) Beboere trives og indgår i fællesskaber
2) Børn deltager aktivt i fritidslivet
3) Unge har fritidsjob og får en uddannelse
4) Forældre øger deres handlekompetencer

Helhedsplanen vil blandt fortsat samarbejde med Fædregruppen Amagerbro

 

 

Vi var til Urbanfestival!

Lørdag den 20. maj var der fest og farver i Urbanplanen til dette års Urbanfestival, og vi var med sammen med Bydelmødre og Frædregruppen, og Syværkstedet, som solgte ud af deres produkter fra projektet KLAB, samt tilbød børn og andre barnlige sjæle at lave kartoffeltryk på muleposer. En dejlig lørdag 🙂

Nabohaven er forårsklar

Frivillige beboere fra Nabohaven har arbejdet hårdt på at gøre haven forårsklar. Kig forbi og se de flotte plantekasser. Hvis du vil vide mere om Nabohaven, så kontakt Sara på tlf: 40 12 49 92 eller mail: ssf@vibo.dk